Hypnosekontoret er et praktisk og fagligt samarbejde mellem hypnoseterapeuterne Ole Østergaard og Lasse Bo. Vi deler klinik samt udveksler erfaringer og viden. Desuden har vi afstemt vores priser og vilkår.
Vi arbejder i et fagligt fællesskab både indenfor hypnose og terapi, men også i det daglige indenfor luftfart. Her beskæftiger vi os med IT-luftfartssystemer, flyvesikkerhed samt effektivisering af flytrafikafvikling.
Sideløbende udbygger vi en karriere indenfor hypnose og terapi, hvor vi arbejder på et fælles grundlag, selvom vores uddannelsesmæssige baggrunde ikke er helt ens.
Vi har gode erfaringer med et nært samarbejde, hvor vi gensidigt bidrager med inspiration og ideer til hinandens arbejde med klienterne.
Vi er bundet af tavshedspligt i henhold til en underskrevet etisk erklæring, og udveksler ikke vores klienters identitet.
Vi arbejder også på, indenfor en ikke alt for fjern fremtid, at kunne tilbyde foredrag om hypnose og dens mange muligheder for effektiv forandring.